I dag udkommer en stor opdatering til Dakas bestillingsapp PIGUP&KO med nye funktioner, der gør det nemmere og mere effektivt for de danske husdyrsproducenter at håndtere de døde dyr i dagligdagen. De nye funktioner tæller blandt andet mulighed for præ-tilmelding af døde dyr, performance-statistik og vejledningsmaterialer. Alt dette skal gøre indsamlingen af de døde dyr endnu mere effektiv og understøtte og motivere til at Daka kan indsamle friskere råvarer.
