Renovering af biofilter

Fra mandag den 4. oktober kl. 7.00 og 2-3 uger frem skal biofiltret renoveres. Biofilteret er opbygget af en leca-masse, som nu skal udskiftes. Cirka 1/3 af den eksisterende leca-masse kan genanvendes. Derfor har vi fået tilladelse af Miljøstyrelsen til at opbevare leca-masse i råvarehallen under renoveringen. Det er kun halvdelen af biofiltret, som renoveres i denne omgang. På den måde sikres det, at der stadig vil være biofiltrering af den lugt, som plejer at komme gennem biofiltret.