Lugtrapport august 2021 OPDATERET

De seneste resultater fra fabrikkens lugtrapport ses herunder og desværre har der været en overskridelse. Den 4. august blev der foretaget en måling som overskred kontrolgrænsen. Derfor har vi foretaget en ekstra beregning af påvirkningen, for at se om der var overskridelser i omgivelserne. Dette bekræftede overskridelsen, som har været ca. det dobbelte af det tilladte. Miljøstyrelse er orienteret omkring sagen, og har tildelt Daka en indskærpelse.

På den positive side havde vi endnu en måling den 25. august som viste, at vi var tilbage på det niveau, vi har været på efter installeringen af lugtforbrændingsanlægget i påsken. Her blev der målt 22 % af kontrolgrænsen.

Hvis du vil læse mere omkring proceduren i forhold til lugtmåling KLIK HER.