Status: Kontrol af friskhed viser positiv tendens

Vi har siden juni 2020 arbejdet med et projekt omkring forbedring af kvaliteten på de døde fjerkræ, som vi indsamler. Vi startede projektet op ved at gennemføre lugtkontroller på indkomne lastbiler og konstaterede, at dem med fjerkræ var en væsentlig kilde til lugt. Vi øgede kommunikationsindsatsen samtidig med, at der blev implementeret nye tilmeldingsmuligheder for kunderne, for at motivere til hurtigere tilmelding og dermed hurtigere afhentning af de døde fjerkræ. Derfor var det med spænding at vi i en periode på to uger i maj kontrollerede lugt og udseende af omkring 300 afhentninger af fjerkræ. Kontrollen blev foretaget af både chauffører og medarbejdere på fabrikken, og kontrollen indikerer en betragtelig reduktion af lugten på de indsamlede fjerkræ, med det nye setup.