I sidste weekend havde vi fra lørdag til søndag i et døgn overløb af renset spildevand fra vores rensningsanlæg til en bæk/grøft med udløb i fjorden. Normalt udledes det rensede spildevand direkte til fjorden. Årsagen til problemet var en stor algeaflejring ved noget måleudstyr i udløbsrøret. Måleudstyret blev flyttet til et bedre sted, så vandet igen kunne strømme frit. Miljøstyrelsen er blevet orienteret.
Fortsat døgndrift
I forhold til weekend-driften er der ingen forandringer med hensyn til travlhed på fabrikken. Derfor vil der som tidligere meldt ud være døgndrift på fabrikken i weekenderne året ud.