Status: “Fnuller” kom fra Daka, men er ufarligt

I søndags bragte Randers Amtsavis en artikel omkring en anmeldelse af ”fnuller” i Randers Fjord. I artiklen fremgik det at ”fnulleret” ikke kom fra Daka og ikke var farligt.  Vi undersøgte sagen med det samme, og kunne se at ”fnulleret” faktisk kom fra Daka’s rør til udledning af renset vand, fra vores rensningsanlæg. Vi har taget prøver og konstateret, at det er ufarligt biologisk film, som naturligt opbygges i røret. Røret fra Daka bliver skyllet igennem nogle gange om året, og det var i forbindelse med dette, at der blev udledt noget biofilm til Randers fjord. Miljøstyrelsen blev straks orienteret omkring dette, og vi ser i øjeblikke på, om man ved at skylle rørene oftere kan undgå fremvækst at biofilmen.